Lange og til tider hårdføre Marouane Fellaini erkender, at det var en svær dag for ham, da David Moyes i foråret 2013 blev fyret som Manchester United-manager efter bare otte, svære måneder i jobbet.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Det var Moyes, der i første omgang bragte Fellaini til det engelske i Everton, og siden blev belgieren det første indkøb, som manageren gjorde i United. Fellaini kan derfor ikke finde noget dårligt at sige om sin tidligere chef.
– Hvis jeg skal være ærlig, så græd jeg, da jeg fik at vide, han var fyret, for jeg troede, han skulle være der i lang tid. Jeg gik op på hans kontor for at sige farvel, inden han sagde det til alle spillerne, siger Fellaini til The Athletic og fortsætter.
– Moyes er en god mand, og han har et stort hjerte, og det var måske grunden til, han ikke fik succes i United, siger han.
David Moyes er nu manager i West Ham, og han står i weekenden over for sin kamp nummer 1000 som manager. Herfra tillader vi os at stille os tvivlende overfor, om der var mange United-fans, der fældede en tåre den dag, Moyes fik sparket af Ed Woodward.
BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk
TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.
OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her