Fem spillere har kontraktudløb næste sommer

Fem Manchester United-spillere, hvoraf fire er i Louis van Gaals nuværende Premier League-trup, har kontraktudløb næste sommer.

Flere Manchester United-spillere går en usikker fremtid i møde. Tom Cleverley, Anderson, Ben Amos, Darren Fletcher og, mest prominent, Michael Carrick har alle kontraktudløb i sommeren 2015.

Michael Carrick kan efter al sandsynlighed tage den med ro. Den 33-årige englænder har bidt sig fast i Louis van Gaals startopstilling siden skadescomebacket mod Manchester City. Siden har han startet inde i alle tre kampe.

Darren Fletcher er tilsyneladende også en del af Louis van Gaals planer. I hvert fald har skotten, der er 31, når hans kontrakt løber ud næste sommer, optrådt i syv Premier League-kampe i denne sæson.

Andersons fremtid er dog mere usikker. Brasilianeren har allerede været rygtet væk fra klubben og har kun fået 25 minutters Premier League-fodbold i denne sæson. Ligeledes synes udlejede Tom Cleverley’s Manchester United-karriere at være forbi.

Ben Amos er tredjevalg på målmandsposten, men så længe, at den 24-årige englænder gerne vil blive i sin barndomsklub, får han nok også lov til det.

Forrige artikel

Medie: United nærmer sig Hummels

Næste artikel

Optakt: Manchester United – Stoke City

ANNONCE