Medie: United nærmer sig Hummels

Borussia Dortmunds elendige resultater gør et januarskifte for Mats Hummels mere sandsynlig. Det skriver tabloidavisen Daily Star.

Rygterne, der sender Mats Hummels til Manchester United i næste måned, får mandag ny næring. 

I slutningen af sidste måned skrev The Guardian, at Louis van Gaal er i gang med at strikke et tilbud sammen på Hummels til januar. Og nu beretter Daily Star, at Hummels er frustreret over tilværelsen i den tyske storklub. 

Ifølge tabloidavisen er Hummels åben for et januarskifte, hvilket er en direkte konsekvens af Dortmunds katastrofale sæson. 

I går tabte klubben 2-0 til Eintracht Frankfurt og dykkede dermed ned på sidstepladsen i Bundesligaen. 

Ed Woodward sagde i forbindelse med aflæggelsen af Uniteds regnskab for første kvartal, at man ikke er på udkig efter kortsigtede løsninger i januar. 

Han slog dog samtidig fast, at United er klar til at rykke, hvis en eller flere af næste sommers transferemner bliver til rådighed. 

25-årige Hummels har to et halvt år tilbage af sin nuværende kontrakt med Dortmund. 

Forrige artikel

Van Gaal utilfreds med juleprogram

Næste artikel

Fem spillere har kontraktudløb næste sommer

ANNONCE