Fenerbache byder Manchester United velkommen

Manchester United og resten af fodbold-England har næsten ikke andet end ubehagelige erfaringer med tyrkisk fodbold. For Manchester Uniteds vedkommende,…

Manchester United og resten af fodbold-England har næsten ikke andet end ubehagelige erfaringer med tyrkisk fodbold.

For Manchester Uniteds vedkommende, så har alle fans nok fortsat turen til Tyrkiet i starten af 90-erne i baghovedet.
Her blev United budt velkommen til helvede af Galatasarays fans, da de to klubber mødtes. Det hele endte med et stort kaos, hvor Eric Cantona blev angrebet af flere vanvittige politifolk.

Forholdet mellem engelsk og tyrkisk fodbold har ikke været godt i de sidste 10-15 år og drabet på 2 Leeds-fans for 4 år siden er fortsat noget som engelske hooligans vil have hævn for.

Fenerbaches vice-præsident, Hakan Bilal Kutlualp, forsikrer United, at klubben nok skal tage godt af englænderne, når de den 8. december skal til Istanbul.

“Vi har gode minder fra kampe imod Manchester United, men vi ved hvor stærkt et hold de er. De er også ret populære i Tyrkiet,” udtaler han til Sporting Life.

Fenerbache blev i 1996 det første hold nogensinde som slog Manchester United i Europa Cuppen på hjemmebane.

“Vi vil vise vores gæstfrihed og vores venskab med dem og jeg regner med det vil være det samme i England.
Du kan møde fjendskab i udekampe, men hovedparten af supporterne vil hilse Manchester United velkommen og ikke velkommen til helvede,” udtaler Kutlualp og forsikrer at sikkerheden også vil være i orden.

“Vi havde et Nato møde for et stykke tid siden og viste hvor godt vi kan tage os af sikkerheden og UEFA har også vist os tillid ved at give os Champions League finalen.”

Champions League finalen bliver spillet den 25. maj i Istanbul.

Forrige artikel

"Gamsten" skriver under med Rovers

Næste artikel

Rooney sat til salg

ANNONCE