Fergie bekræfter bud på Kleberson

Rygter sagde i eftermiddags at Celta Vigo var klar med et bud på brasilienske Kleberson, som bestemt ikke har været nogen stor succes i Manchester United…

Rygter sagde i eftermiddags at Celta Vigo var klar med et bud på brasilienske Kleberson, som bestemt ikke har været nogen stor succes i Manchester United.

Og her til aften bekræftede Sir Alex ferguson, at den spanske klub har budt.

“Vi har fået et bud fra Celta Vigo. Jeg tror David Gill har talt med dem i dag, men det er alt hvad jeg ved,” svarede Fergie til MUTV, da de ville have mere information om rygtet.

Kleberson har ikke slået til i United efter han kom i 2003 som regerende verdensmester med Brasilien. Men hans start i klubben blev ødelagt af en brækket skulder og siden har det været svært for brasilieneren, som også har været ramt af flere personlige problemer.
Nu synes Celta Vigo så at vove pelsen og forsøge at få skabt succes i Kleberson i stil med hvordan Villareal fik ændret Diego Forlan til en stjerne i europæisk fodbold.

Forrige artikel

Foster har skrevet under

Næste artikel

Glazer hævner sig igen på Watkins?

ANNONCE