Fergie bekymret: Vidic er langt fra comeback

Nemanja Vidic fik en slem skade i læggen i sæsonens første opgør mod West Bromwich, og siden er han blevet dømt ude af spil i seks ugers tid. De seks uger…

Nemanja Vidic fik en slem skade i læggen i sæsonens første opgør mod West Bromwich, og siden er han blevet dømt ude af spil i seks ugers tid. De seks uger er snart gået, men serberen er end ikke startet i træning endnu, hvilket bekymrer Sir Alex Ferguson.

”Det går langsomt fremad med Nemanja. Lægskader kan være drilske. Han har ikke deltaget i træningen endnu, og hans fremgang er nærmest gået i stå i øjeblikket,” siger Fergie til BBC.

Skotten har oplevet hvordan en lægskade kan holde spillere ude i lang tid. Steve Bruce havde en lignende skade på et tidspunkt, og den tvang ham ude i tre lange måneder. En skrækhistorie, som han selvfølgelig ikke håber, gentager sig for hans serbiske kaptajn.

”Jeg husker da Steve Bruce havde problemer med læggen. Det holdte ham ude i tre måneder. Forhåbentlig er Nemanja ikke ude lige så længe, men lægskader er uforudsigelige.”

I aften får Manchester Uniteds forsvar sit at se til, når turen går til Britannia Stadium.

Forrige artikel

Busby-søn raser over 4-årig

Næste artikel

Se Premier Leagues nummer 1 mod nummer 5 på pub

ANNONCE