Mens der fortsat er et spørgsmålstegn omkring, hvor mange pladser der vil blive besat på Old Trafford, så råder Sir Alex i aftenens kampprogram klubbens fans til at give Glazer-brødrene en værdig velkomst.
Sommeren igennem har flere fangrupper gjort alt, hvad der stod i deres magt for at vise de tre sønner af Malcolm Glazer, at de og deres far bestemt ikke er velkommen i en af verdens største “soccer”-klubber, men det håber Ferguson snart er glemt.
Han råder aftenens publikum til at man nu må glemme fortiden som et aktieselskab, og selvom Fergie anerkender at han har stået sammen med supporterne ved blandt andet at bede Malcolm Glazer om at holde sine penge på den anden side af Atlanten sidste efterår, så må man få det bedste ud af den nye situation.
“Kampen er den første chance for Joel, Avi og Bryan til at se United i en betydende match på Old Trafford siden deres takeover. Lad os byde dem velkommen i Manchester United og sammen vise dem, hvad der er så specielt ved denne fodboldklub, de har købt, og hvad der gør Old Trafford til et så specielt sted.”
“En masse har været sagt og skrevet om det her, i visse kredse er jeg endda blevet rådet til at gå af. Jeg har stor sympati med supporterne, få har støttet deres sag mere end mig, men da klubben blev et aktieselskab blev det også klart, at nogen før eller siden ville købe os. Lad os nu stå sammen, det er det eneste vej til succes,” lyder Fergies ord i aftenens kampprogram.