Jonny Evans, Gerard Pique, Frazier Campbell, Giuseppe Rossi, Danny Simpson, Chris Eagles og Lee Martin. De otte mand vil alle blive på Old Trafford i den kommende sæson.
Uniteds trup er i øjeblikket ekstremt bred, og ifølge Fergusons tidligere udtalelser måske også lidt for bred. Men selvom der måske ryger en mand eller to, kommer det ikke til at gå ud over ungdommen.
“Min største opgave i næste sæson bliver de unge spillere. (de ovennævnte, red) Det bliver en stor opgave at få givet dem alle spilletid, men der er ingen chancer for, at de bliver lejet ud. De er Manchester Uniteds fremtid,” siger Sir Alex Ferguson, der sidste år kunne se sin trup være sårbar overfor skader i slutningen af sæsonen, til Inside United.
Der går dog fortsat heftige rygter om, at Giuseppe Rossi ryger inden sæsonen for alvor er kommet i gang. Ifølge hans agent Federico Pastorello er der så stor interesse for den italienske U21-landsholdsspiller, at han uden problemer kan blive solgt i løbet af 24 timer – hvis United altså ønsker det.