Fergie: Meget vigtig søndag

Aston Villa og manager Alex McLeish har haft en noget svingende sæson i Premier League. Det betyder, at holder i øjeblikket indtager en 15. plads, blot…

Aston Villa og manager Alex McLeish har haft en noget svingende sæson i Premier League. Det betyder, at holder i øjeblikket indtager en 15. plads, blot seks point over nedrykningsstregen. Men det behøver ikke at være en god nyhed for Manchester United op til den vigtige hjemmekamp på søndag. Det forklarede Sir Alex Ferguson på dagens pressemøde.

”Jeg forventer, at de, som de viste mod Liverpool, er meget bestemte i deres spil. Søndag er meget vigtig, og vi er nødt til at komme tilbage på rette spor. En god ting ved vores klub er, at vi kommer os, og det må vi gøre igen,” siger Sir Alex Ferguson, som ikke forventer at se et Aston Villa-mandskab i reel nedrykningsfare.

”De er nok sikre på at blive oppe, men man ved aldrig,” siger han.

McLeish har brug for tid
Aston Villa-manager Alex McLeish har fået en del af skylden for den noget neutrale sæson fra Aston Villas side. Men McLeish skal bare have tid, mener Sir Alex Ferguson.

”Han er en manager med store evner. Han er blevet kritiseret en del af klubbens fans, men han har håndteret det godt. Jeg har kendt ham, siden han var en lille knægt. Han har altid været en meget modtagelig og intelligent ung mand. Han var en stor spiller, og han havde en flot karriere. Han gjorde sit job godt for Skotland og i Birmingham, og jeg er sikker på, at han med tiden vil gøre det godt i Villa,” siger Ferguson.

Forrige artikel

Optakt: Manchester United – Aston Villa

Næste artikel

Sir Alex: Ro på, Mancini

ANNONCE