Fergie: Mikel er og bliver United-spiller

Mikel har af FIFA fået besked på, at han skal stille sig til rådighed for Lyn indtil fodboldforbundet finder ud af om den 19-årige midtbanespiller skal…

Mikel har af FIFA fået besked på, at han skal stille sig til rådighed for Lyn indtil fodboldforbundet finder ud af om den 19-årige midtbanespiller skal til Old Trafford, Stamford Bridge eller om han skal blive i Norge.

Imens er Ferguson overbevist om, at Mikel nok skal trække United-trøjen med nummer 21 over hovedet når kalenderen står på januar næste år:

“Jeg ved, at FIFA bruger meget tid på at snakke med folk, som har været involveret i sagen. Inklusiv det norske politi. Og det bliver de nød til, fordi det er en grundig undersøgelse.”

“Sagen er den, at Mikel er Manchester United-spiller. Aftalen var lavet med Lyn og kontrakten skrevet under.”

“Der er ingen tvivl hos os om, at vi har gjort alt på den rigtige måde,” udtaler Ferguson til Sky Sports.

Mikel skrev i april under på en kontrakt med United, men har siden hævdet, at han blev tvunget til at underskrive. Personligt vil han hellere til Chelsea.

Forrige artikel

Scholes: Rød for livet

Næste artikel

Reserve: Bolton - United

ANNONCE