Fergie skal hjælpe ved Ryder Cup

Sir Alex Ferguson skal give de europæiske golfspillere en peptalk, så de kan banke USA i Ryder Cup.

Sir Alex Ferguson har altid været kendt for hans fantastiske og passionerede team-talks. Gang på gang har han været i stand til at piske sine spillere frem til store resultater på fodboldbanerne, og nu skal den legendariske skotte så forsøge at gøre det samme på golfbanen.

I hvert fald skal Fergie i den kommende weekend forsøge at give de europæiske golfspillere det sidste skub, når han skal holde en peptalk til dem i forbindelse med Ryder Cup.

– Han er en fyr jeg spillere med i JP McManus Pro-Am for cirka 15 år siden, og en jeg har set flere gange i løbet af årene. Da jeg så blev kaptajn for holdet, var det naturligt at spørge ham, og han sagde selvfølgelig ja til at hjælpe.

– Der er mange grunde til det. Selv om jeg ikke er United-fan, alle ved at jeg er West Ham-fan, så har jeg altid været vild med måden hans hold spillede på. Og den måde han håndterer tingene på, gør det til at perfekt match. Jeg har mødt ham flere gange de seneste måneder, og han er et perfekt match for os, siger den europæiske kaptajn Paul McGinley.

Den prestigefulde turnering Ryder Cup spilles hvert andet år, hvor de bedste europæiske golfspillere møder de bedste amerikanere.

Forrige artikel

Pearson: Blackett viser vejen for os unge

Næste artikel

Rygte: Gerard Pique tilbage til United?

ANNONCE