Fergie: Vi skal gribe chancen i 2012

Selvom Manchester City for tiden virker ustoppelige i Premier League, betyder det ikke, at mesterskabet er afgjort. Sådan lyder det nu fra Sir Alex…

Selvom Manchester City for tiden virker ustoppelige i Premier League, betyder det ikke, at mesterskabet er afgjort.

Sådan lyder det nu fra Sir Alex Ferguson, der peger på, at Manchester United plejer at være stærkest i anden halvdel af sæsonen.

Og kampen den 31. december mod Blackburn kan blive skelsættende for Uniteds forårskampagne, lyder det fra skotten.

”At vi er tilstede nytårsaften, er altafgørende. Hvis vi er med i toppen, er anden halvdel af sæsonen en gylden mulighed for os. Og måden, som klubben er organiseret til at præstere i den anden halvdel, hjælper os,” siger Ferguson ifølge Sky Sports.

United-manageren slår samtidig fast, at han er ligeglad med, hvem de engelske mestre skal kæmpe om mesterskabet med.

”Det er mit mål. Og det betyder ikke noget, hvem der ligger omkring os – Chelsea, Manchester City eller Arsenal – det vigtigste er, at vi er der,” siger Ferguson.

United har i øjeblikket fem point op til City på førstepladsen, mens Tottenham og Newcastle ligger hhv. nummer tre og fire med fire point op til ”De Røde Djævle”.

Forrige artikel

Trio tilbage mod Newcastle

Næste artikel

U/18 nederlag til Liverpool

ANNONCE