Fergie: Welbeck bliver farligere

Danny Welbeck bliver ofte beskyldt for ikke at score nok, men Sir Alex Ferguson tror på, at angriberen kan løfte sit scoringsgennemsnit.

To mål har Danny Welbeck blot scoret i denne sæson. Selvom han er spillet meget andet end angriber, er det næppe et tal, der imponerer ret mange. 

Welbeck bliver i det hele taget ofte beskyldt for at score for få mål, men nu tager Sir Alex Ferguson ham i forsvar. Han skal nok komme til at score mange mål.

– Sidste år scorede han tolv mål, i år har han kun scoret to, så det er et stort fald. Men det fald bekymrer os ikke, fordi han stadig gør sig selv gældende og er målsøgende, stadig jagter chancer, og med det mod skal han nok blive en hyppig målscorer, siger han ifølge Metro.

Ikke glad for at skifte plads

En af grundene til Welbecks få scoringer skal muligvis findes i hans alsidighed, og at han derfor har spillet meget på kanten. Noget, der ikke huer hovedpersonen selv, men som glæder manageren.

– Måske er han ikke glad for, at vi flytter ham rundt på forskellige positioner, og måske har vi misbrugt ham, fordi han er ung. Men hans værdi for klubben intakt, for jeg ved, han kan gøre arbejdet på enhver af de positioner, siger Ferguson.

– Det er et fantastisk aktiv, når du har en ung spiller, som er alsidig på den måde. Men jeg tror, han vil finde sin rolle på midten, når han får den modenhed og kommer ind i en mere stabil scoringsstime.

 

Forrige artikel

Legende råder Falcao til United-skifte

Næste artikel

United præsenterer rekordstor omsætning

ANNONCE