I flere måneder har der floreret forskellige rygter om van der Sars afløser, og i aften er det bekræftet fra højeste kilde, at hollænderens afløser bliver 20-årige David de Gea.
Ferguson fortæller til Sky Sports:
“Det er en transfer, der har været længe undervejs, men vi har haft ham under kikkerten længe. Han er en ung målmand med meget gode reflekser, og så holder han hovedet koldt. Han er en fremragende afløser for Edwin van der Sar.”
Det forventes, at transferen går i orden i løbet af næste uge, og at de Gea tiltræder i United 1. juli. Købsprisen er ikke offentliggjort, men rygterne siger, at United har måttet slippe 17 mio. pund for den spanske landsholdskeeper.