Det har været en historie, som i flere medier har overskygget det faktum at Manchester United tabte penge i det første halvår af regnskabsåret, men nu slår Manchester Uniteds direktør David Gill hånden i bordet og beskylder pressen for at overreagere.
I formiddags spredte nyheden om at Sir Alex Ferguson godt kunne fyres i de forskellige medier efter Gill havde udtalt, at Fergusons position var ligeså usikker som alle andre managers.
“Jeg prøvede at fastslå det påfaldende, men mine kommentarer blev desværre portrætteret modsat.
Der er ikke noget hold i, at vi vil udskifte manageren. Emnet har end ikke været diskuteret.
Vi kan ikke vide hvad der vil ske om tre, fem eller ti år, men nu har vi store planer om at arbejde sammen i fremtiden for at sikre os, at klubben forbliver stærk,” forsvarer David Gill sig nu.
“Sir Alex vil gå over på en 1-årig kontrakt til sommer og det er han fuldt tilfreds med.
Han har været enormt succesfuld i Manchester United. Hans historie i klubben er fantastisk og at skifte ham ud har ingen ikke engang tænkt på,” siger David Gill.
Sir Alex Fergusons fremtid blev i sidste sæson usikker, da John Magnier & J.P. McManus gjorde store aktieopkøb i klubben som følge af en intern tvist mellem Magnier og Ferguson.
Heldigvis fik klubben kølnet forholdet mellem de to, men det var angiveligt de to irske milliardærer som fik presset klubben til at omlægge Fergusons kontrakt.
Ferguson skal tage del i beslutningen
Sir Alex Ferguson vil, når tid er, være med til at beslutte hvem der skal efterfølge ham, det fortæller David Gill.
“Alle som har været så succesfuldt i sit job ved hvad Manchester United handler om.
Sir Alex kender historien og klubbens arv og han er så velrespekteret, så det ville være dumt, når tiden er til det, ikke at høre hans mening om det,” udtaler Gill, som igennem pressen har fået mange bud på hvem der skal efterfølge Ferguson.
“Jeg er sikker på han vil have en masse idéer og han er uden tvivl en af de personer, som bestyrelsen vil forhøre ligesom Sir Bobby Charlton og andre der er forbundet med klubben.
Det er dog bestyrelsen, som skal tage den endelige beslutning,” fastslår direktøren, som nu har været direktør i United i snart et halvandet år efter hans pludselige forfremmelse som følge af Peter Kenyons skifte til Chelsea i efteråret 2003.
Sir Alex Ferguson har tidligere indikeret at han gerne ser sin assistent, Carlos Queiroz, til at efterfølge ham. Queiroz tog et sabbatår fra United i sidste sæson, da han fik tilbudt job som cheftræner i Real Madrid, men efter en trofæløs sæson så blev han som bekendt fyret og vendte “hjem”.
David Gill ønsker ikke en Real Madrid-lignende situation i United. I sidste 60 år har United kun haft 7 managers…
“Real Madrid har været igennem 5 trænere i de sidste 2 år.
Det er ikke s¨ådan vi ønsker at køre det.
Styrken i Manchester United har været dens stabilitet og langsigtede planlægning. Det vil vi fortsat arbejde på.
Carlos er kommet tilbage, han er velrespekteret og har et fantastisk arbejdsforhold med Sir Alex.
Han kan måske udvikle sig og blive en succes,” spår David Gill, som dog ikke vil sige for meget om hvem der kan blive Fergusons afløser.
“Hvem ved? Fodbold er ikke som andre brancher. Hvem der er på tale til den tid kan kun tiden vise,” afslutter David Gill, som dog gerne lige vil fastslå endnu en gang:
“Jeg vil gerne gentage. Hele emnet om Sir Alexs stilling har aldrig været diskuteret.”.