Paul Pogba kom til Manchester United efter en lang og sej transfersaga, og som om det ikke var nok drama omkring så ung en spiller, så er fokus igen rettet på franskmanden.
Han står nemlig med muligheden for enten at skrive under på en kontraktfornyelse med Manchester United eller at skifte til italienske Juventus. Det er 100 % op til spilleren selv, idet både agent, klub og alle andre involverede, er blevet enige for længst.
”Vi er kommet til enighed omkring en aftale med hans agent. Nu er det bare op til drengen. Jeg har sagt mange gange, at han kommer til at blive førsteholdsspiller. Det er der ingen tvivl om. Drengen har et kæmpe potentiale, og jeg synes, han er i den rigtige klub. Men han bestemmer selv,” siger Sir Alex Ferguson til MUTV.
Paul Pogba har spillet syv gange for førsteholdet i indeværende sæson. Alle som indskifter.