United kunne have trukket klubber som Celtic eller Valencia i ottendedelsfinalen i Champions League, men det endte med den på papiret sværeste modstander af dem alle, Real Madrid.
Det faktum synes dog ikke at bekymre Alex Ferguson, som nyder at krydse klinger med den spanske kongeklub.
– Der er en helt vild optakt til kampen. Du kan bare se det antal fotografer, som var på Carrington i dag. Det viser vigtigheden af denne kamp for begge klubber. Det er de kampe du vil spille. Det er skønheden ved Champions League, at du hvert år får mulighed for at prøve dig mod verdens største, lød det fra Ferguson på dagens pressemøde.
Der er alt at spille for, når fløjten lyder i morgen på Old Trafford. Første kamp i Madrid endte som bekendt 1-1.