Ferguson forklarer OL-afbud

Sir Alex Ferguson skrev tidligere på ugen til det engelske fodboldforbund, hvori han gjorde det klart at kun Ryan Giggs fra Manchester United vil være…

Sir Alex Ferguson skrev tidligere på ugen til det engelske fodboldforbund, hvori han gjorde det klart at kun Ryan Giggs fra Manchester United vil være tilgængelig til det britiske OL fodboldhold. 

Den historie måtte Sir Alex Ferguson fredag stå til skud for, da der var pressekonference i Manchester.

-Jonny er ikke tilgængelig. Han skal opereres denne sommer, så han vil være ude, sagde Sir Alex Ferguson på dagens pressemøde på Carrington, og forklarede at det især er det hårde OL-program, som har fået ferguson til at holde spillerne tilbage.

-Der er kommet meget kritik ud af det. Det forstår jeg ikke. De ældre spillere vil ikke være med. Til OL spiller man en kamp hver 4. dag. Det kan en som Rio Ferdinand ikke gøre alligevel. Ryan Giggs vil gerne spille og det er jeg glad for. Han ser frem til det. Om han så spiller tre kampe på syv det, det er noget andet. Det er ikke min beslutning. Men han vil gerne spille med, da han altid har misset de store slutrunder med Wales, forklarede Ferguson.

Udover Uniteds tilbageholdelse af deres britiske spillere, så vil Javier Hernandez heller ikke stille op for Mexico, hvilket også har affødt kritik i hjemlandet.

-Mexico har fem kampe denne sommer. Efter at have spillet en fuld sæson i England, så er fem kampe ret mange. Vi prøver at cutte ned dem på, men Mexico er et meget patriotisk land og alle deres spillere er patriotiske. Javier vil gerne spille, men vi vil gerne beholde ham, så han kan få noget ordentlig hvile.

Forrige artikel

Manchester United får ny trøje

Næste artikel

Optakt: Sunderland – Manchester United

ANNONCE