Ferguson forklarer Vidic operation

Nemanja Vidic kom sig aldrig rigtig over sin skade i forårssæsonen, hvilket tvang serberen til at gennemgå en ny operation.

Manchester United blev for en uge sidne mødt af dårligt nyt, da det kom frem at Nemanja Vidic må undværes i de næste to måneder som følge af en operation.

Det var et ødelagt korsbånd i Basel-kampen december sidste år, som holdte VIdic ude af spil i foråret og netop som han i denne sæson var kommet tilbage, så røg han altså under operationsbordet igen.

– Jeg synes ikke rigtig han nogensinde blev 100% klar. Jeg lagde mærke til det et par gange til træning, hvor han humpede lidt. Så begyndte han at mærke stramhed i knæet, forklarede Sir Alex Ferguson på dagens pressemøde og afslørede at operationen bestemt ikke var Vidics eget valg.

– Han ville fortsætte, men det er hvad stærke mænd altid vil i de situationer.

– Selvfølgelig handlede det om at ordne korsbåndet, men når når man gør det, så er der altid en fare for at menisken også bliver beskadiget og det var det der skete, forklarede Sir Alex Ferguson.

Nemanja Vidic kom først tilbage på træningsbanen i juni og har siden deltaget i både Premier League- og pre season-kampe.

Forrige artikel

Optakt: Manchester United – Tottenham

Næste artikel

Lindegaard skamroser Wootton

ANNONCE