Ferguson: Forvent ikke for meget af de nye

Sir Alex spenderede noget overraskende over 100 mio. kroner på rene forsvarsforstærkninger i januar, selvom der på midtbanen ikke længere er nogen Roy…

Sir Alex spenderede noget overraskende over 100 mio. kroner på rene forsvarsforstærkninger i januar, selvom der på midtbanen ikke længere er nogen Roy Keane eller en mand med karisma som ham.

Alligevel er Fergie overbevist om, at han på sigt har gjort det rigtige for klubben med investeringerne i en serber og en franskmand. Endnu har de ikke imponeret de benhårde kritikere, men de har heller ikke haft en ærlig chance for det, argumenterer manageren.

“Spillet i England er lynhurtigt og det får folk til at blive rundtossede. Enhver spiller, der er ankommet til denne liga fra udlandet, har haft brug for tilvænning, og man må bare acceptere, at det altså er svært lige at vænne sig til det hele fra den ene dag til den anden.”

“Det vil tage tid også for de to, men jeg kan sige, at jeg er ovenud tilfreds med den indsats, de udviser under træningen. De forskellige dele af deres spil er alle som en stærke, så alt vi skal vente på er bare, at de kommer mere ind i vores spillestil her i landet,” lyder det lørdag fra Ferguson.

Forrige artikel

Hvor er de - Djemba-tvillingerne?

Næste artikel

Kenyon forsvarer Chelseas ageren

ANNONCE