Ferguson har skrevet under!

Manchester United bekræftede her til eftermiddag, at Sir Alex Ferguson endelig har skrevet under på en ny kontrakt, som vil virke fra den 30. juni 2005.
Herefter starter hans 1-årige kontrakt, som vil gælde indtil skotten eller klubben vælger ikke, at forny den.

Sir Alex Ferguson bliver altså fortsat i klubben på trods af rygetrne om, at Uniteds største aktionærer, Coolmore mafiaen, vil tvinge ham ud af klubben.

“Vi kom med ideen om en 1-årig løbende kontrakt, da vi først satte os til forhandlingsbordet i sommers 2003, da det viser vores tiltro til manageren og samtidig bringer spekulationerne om hans pension i bero.
Hans fantastiske historie i United taler for sig selv, og hans appetit for spillet og hans ihærdighed om, at bygge en ny generation af verdensklasse spillere i United er stor. Han har bestyrelsens fulde støtte,” sagde adm. direktør, David Gill i pressemeddelsen.

Ferguson selv var også begejstret over den nye kontrakt, som ellers først var spået til at blive en 3-årig forlængelse.

“Jeg er meget glad for den nye kontrakt.
Den giver mig et godt fokus på de kortsigtede udfordringer i sæsonen ligesom det giver en frihed til, at forbedre det nuværende hold og vinde i trofæer i England og i Europa på lang sigt.
Jeg mener vi har et meget stærkt hold med en blanding af unge talenter og gode forudsigelser for vores unge spillere i vores egne rækker, hvilket vil give os et fantastisk grundlag i de kommende år.
Bestyrelsen, og specielt adm. Direktør, David Gill, viste deres tiltro til mig og støtter min beslutning på alle punkter.
Jeg nyder jobbet end nogensinde og jeg håber jeg kan gengælde den selvtilid på banen,” lød det fra skotten, som ellers var ved at stoppe for 2 år siden.

Også klubbens bestyrelsesformand, Sir Roy Gardner, var begejstret for den nye aftale.

Shareholders United er godt tilfredse med den nye kontrakt, som altså sikrer Ferguson et år yderligere i klubben.

“Vi er glade for, at Sir Alex har skrevet under.
vi føler, at han fortjente en 3-årig aftale, men hvis manageren har fået kontrakten og han er glad, så er vi også.
Nu må vi bare stå sammen og holde denne fantastiske fremgang kørende,” lød det fra vice-formanden, Sean Bones, til Manchester Evening News.

Forrige artikel

United giver en livline til Leeds

Næste artikel

Uvejr aflyser engelske kampe

ANNONCE