Op til mandagens opgør på Craven Cottage, afslører United-manageren overfor manutd.com, at han har stor respekt for Cole, som i december 2001 flyttede fra Old Trafford, efter at have spillet der i seks år, og scoret 93 mål for klubben i 161 kampe.
“Jeg talte med ham for nogle uger siden. Jeg tror han flyttede fra Blackburn fra på det rigtige tidspunkt, og selvom hans familie stadig bor deroppe, tror jeg han nyder livet i Fulham.”
“De gjorde ham til anfører sidste uge, og han scorede et vigtigt mål for dem – det var dejligt at se. Han er en modstander jeg altid vil være varsom overfor. I straffesparksfeltet er der få så hurtige som Andy,” roser Ferguson hans tidligere nier.
Også Phil Neville roser Cole, som han var holdkammerat med i godt seks år.
“Han var en stor spiller for os. Han har været en torn i siden på os, hver gang vi har mødt ham siden skiftet. Han er en fantastisk angriber.”
“Folk undervurderer som regel Andys indflydelse på omklædningsrummet. Han er en fornøjelig fyr at have omkring sig.”
“Alle hold har brug for et forbillede, og Andy er det perfekte til det job i Fulham i øjeblikket,” afslutter den yngste Neville-bror.
Sidste uge var Andy Cole anfører for Chris Colemans tropper og blev matchvinder i 1-0-sejren over Norwich.