Ferguson støtter Ferdinand mod Blatter

Som vi kunne fortælle i går på oldtrafford.dk, er Rio Ferdinand gået i offensiven på sin Twitter profil, hvor han i tydelige vendinger har kritiseret FIFA…

Som vi kunne fortælle i går på oldtrafford.dk, er Rio Ferdinand gået i offensiven på sin Twitter profil, hvor han i tydelige vendinger har kritiseret FIFA-bossen Sepp Blatter, efter dennes kommentarer om racisme i fodbold.

”Racisme er ikke noget problem i fodbold. Og bagefter burde de bare kunne tage hinanden i hånden”, mente Blatter.

Noget der i den grad fik Ferdinand på barrikaderne. Rio var for år tilbage en af de vigtigste frontfigurer i kampen mod racisme i fodbold. Blandt andet markeret med de sort/hvide armbånd, der blev solgt i massevis.

Sir Alex Ferguson sagde i dag på sit pressemøde, at han ikke vil blande sig i Rios Twitter kommentarer.
”Så længe hans kommentarer ikke rammer klubben, er han fri til at sige og mene hvad han vil”, var skottens svar til medierne.

Der har de seneste dage været en voldsom kritik af Sepp Blatter fra alle sider. Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten her på sidens debatforum.

Forrige artikel

Ingen grund til at sælge Berbatov

Næste artikel

Ferguson svarer Poyet igen

ANNONCE