Ferguson svarer Poyet igen

Den tidligere Chelsea-spiller Gustavo Poyet blandede sig forleden i hele racisme-sagen mellem Patrice Evra og Luis Suarez. Den nuværende Brighton manager…

Den tidligere Chelsea-spiller Gustavo Poyet blandede sig forleden i hele racisme-sagen mellem Patrice Evra og Luis Suarez. Den nuværende Brighton manager kaldte Evra for en tudeprins og sagde ”Jeg mener det er værre at anklage en for noget, fordi man vælger at tro mere på den anden, når der ikke er noget bevis”.

Det fik på dagens pressemøde Ferguson til at reagere kraftigt, mod Suarez landsmand.

”Jeg er overrasket over Poyets udtalelser. De er meget upassende, når folk på tværs af hele verden, prøver at bekæmpe racisme. Han har valgt det forkerte tidspunkt. Jeg kan godt se, han forsøger at støtte en landsmand, men det kan gøres på en bedre måde”, sagde Ferguson.

FA undersøger for tiden sagen, og har bedt alle parter om ikke at udtale sig. Noget Suarez og Dalglish har haft svært ved at overholde. Noget Ferguson også bemærkede på dagens pressemøde.

”Vi er af FA blevet bedt om at holde mund omkring Evra situationen, hvilket vi overholder. Jeg mener, at Liverpool er kommet med en masse ting og udtalelser gennem de sidste par uger. Men i sidste ende afgøre FA det hele og vil håndtere situationen”, sagde Sir Alex.

Forrige artikel

Ferguson støtter Ferdinand mod Blatter

Næste artikel

Phil Jones er ekstremt overtroisk

ANNONCE