Sir Alex Ferguson er af engelske medier ofte blevet betegnet som en nådesløs enehersker, og skotten pointerer vigtigheden af at have vindervilje og indebrændthed på sit hold.
I forbindelse med det case study på Havard Business School, som omhandler Ferguson, åbner skotten op for sine tanker om hvad der karektariserer den perfekte United-spiller.
– Når jeg arbejder med de største spillere gør jeg dem altid opmærksom på, at hårdt arbejde er et talent i sig selv. De er forpligtet til at arbejde hårdere end alle andre, og kan de ikke længere bidrage med den disciplin, som vi søger, så er det ud af vagten. Jeg er kun interesseret i spillere, som virkelig brænder for at spille i United, og som er dårlige tabere som jeg selv, siger Ferguson ifølge engelske medier.
– Du skal have evnen til at få en kamp ud af systemet hurtigt, ellers risikerer du at blive besat af den. Om det er en sejr, uafgjort eller et nederlag, så sksl vi altid stå til regnskab og bevare vores værdighed. Vi er Manchester United.
Ferguson rundede i november de 26 år i Uniteds trænersæde.