Første træningskamp: Santos kan få debut – stor stjerne mangler

Manchester United spiller første kamp i forberedelserne til den nye sæson mod Wrexham i Helsinki lørdag.

Sæsonens første træningskamp er lige om hjørnet, når Manchester United møder Wrexham lørdag.

Det er en ung trup, der rejser til Helsinki, da flere af holdets profiler stadig holder ferie efter deres deltagelse i sommerens VM.

Dog er flere etablerede navne som Bryan Mbeumo, Harry Maguire, Leny Yoro og danske Patrick Dorgu m.fl. rejst med og forventes i aktion.

Også nyindkøbet Andrey Santos er rejst med og kan se frem til debut i United-trøjen.

De andre nyindkøb, Youri Tielemans og Karl Darlow, er ikke med i truppen.

Tielemans røg ud af VM for en uge siden og holder stadig ferie.

Karl Darlow bliver tilbage på Carrington, hvor han vil arbejde på at blive fit efter en mindre skade fra slutningen af sidste sæson.

Ligeledes er slovenske Benjamin Sesko skadet, han arbejder stadig på at komme ovenpå, efter han måtte sidde ude i sæsonens sidste tre kampe.

De forventes begge at være helt klar til sæsonstart den 22. august ude mod Hull.

Kampen kan ses på MUTV, klokken 17:00, lørdag.

Truppen til kampen:

Målmænd: Tom Heaton, Radek Vitek, Dermot Mee.

Forsvarspillere: Harry Maguire, Patrick Chinazaekpere Dorgu, Leny Yoro, Luke Shaw, Ayden Heaven, Harry Amass, Jaydan Kamason, Dan Armer.

Midtbanespillere: Mason Mount, Andrey Santos, Jack Fletcher, Tyler Fletcher, Toby Collyer, Dan Gore, Jacob Devaney, Jim Thwaites.

Angribere: Joshua Zirkzee, Bryan Mbeumo, Chido Obi, Ethan Wheatley, Shea Lacey, Ethan Williams.

Skriv et svar
Forrige artikel

Tielemans ser frem til at arbejde med Carrick: Kan lære af ham

ANNONCE