Fernandes gav straffesparket til Rashford: Han har brug for lidt selvtillid

Manchester United fik tildelt et straffespark efter et VAR-tjek. Bruno Fernandes, den vanlige straffesparksskytte, valgte dog at give straffesparket til Marcus Rashford.

Marcus Rashford fik langt om længe netmaskerne til at blafre igen. Rashford satte et stensikkert straffespark ind bag ved en chanceløs Jordan Pickford.

Uniteds anfører, Bruno Fernandes, som normalt sparker straffespark valgte at give straffesparket til Rashford.

– Marcus har brug for lidt selvtillid, han havde brug for hans mål. Han er en glimrende straffesparksskytte. Jeg var sikker på, at han ville score det straffe, og han gjorde det til perfektion. Marcus var fantastisk sidste sæson, så forventningerne har været højere, og det handler bare om at score de mål igen.

Bruno spillede en fin kamp og fik assisteret Anthony Martials mål til 3-0. Bruno sætter efter kampen ord på hvordan det er at spille mod Everton.

– Det er altid svært at spille mod Everton. Et rigtig svært hold. De har spillere, som er gode på bolden, men jeg synes vores præstation var god i perioder.

Udover Rashfords og Martials mål, så kom Alejandro Garnacho også på tavlen, og scorede et guddommeligt mål.

– Jeg gav ham et anerkendende nik, jeg har store forventninger til ham. Han har en stor fremtid foran sig, og vi forventer store ting af ham. Jeg vil altid forlange mere af ham, men ja, det var et fantastisk mål.

Næste gang Bruno Fernandes leder tropperne ud er på onsdag, når United skal kæmpe for at gå videre i Champions League, når opgaven hedder Galatasaray på udebane.

1 kommentar
  1. Har ofte været efter Bruno ang. hans lidt for negative attitude nogle gange, men her må jeg bukke mig i støvet for vores Club Captain, det er altså stærkt anføre arbejde at give et straffespark til sin holdkammerat der helt tydeligt lider under manglende selvtillid i øjeblikket, men også et stort sats, stillingen er altså kun 1-0 på det tidspunkt, og tænk hvis Rashy gavde brændt og vi ikke havde vindet kampen…så havde ikke set så godt ud.

    Men stor respekt for det ansvar han tager i situationen trods alt…

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Garnacho: Jeg kan ikke tro det

Næste artikel

Karakterbogen: Stærke præstationer og strålende talenter

ANNONCE