Fernandes: Handler ikke om at slå City, men at vinde alle kampe

Dagens matchvinder fortæller, at ligaen ikke bliver afgjort på baggrund af kampene mod Manchester City.

Bruno Fernandes scorede til 1-0 på straffespark, da United søndag aften vandt Manchester Derbyet med 2-0 over Premier League-førerholdet, Manchester City.

Ifølge dagens matchvinder er det dog ikke kampene mod City, der kommer til at afgøre ligaen.

– Det handler ikke om at vinde over City. Det handler om at vinde alle kampe, siger Fernandes til Sky Sports med hentydning til de mange pointtab, som United-holdet har leveret den seneste periode.

“Ligaen er et maraton”

Alligevel var portugiseren særligt glad for dagens sejr over ærkerivalerne fra den blå del af Manchester.

– Det er altid svært at møde Manchester City. De er svære på bolden, og de er hårde at spille imod. I dag gjorde vi nærmest alt perfekt, siger Fernandes og fortsætter:

– At score i det første minut var perfekt. Vi havde mere plads til at køre kontraangreb. Vi forblev fokuserede, indtil kampen var slut.

Fernandes vil heller ikke fortælle, om han har opgivet håbet om at vinde Premier League i denne sæson.

– Ligaen er ikke en sprint. Det er et maraton. Vi er nødt til at gøre vores bedste og ikke tænke på de andre hold, siger Fernandes.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

United vinder Manchester-derbyet og stopper Citys sejrsstime

Næste artikel

Solskjær roser tvivlsomme Martial og Shaw

ANNONCE