(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
Manchester United rejser i aften fra Liverpool med et enkelt point i bagagen. Og selvom det er mere, end mange måske havde forventet, var Bruno Fernandes frustreret efter kampen, på trods af at Fernandes følte han selv, og holdet leverede en flot præstation.
– Jeg er ret frustreret. Hvis vi kan vise dette niveau mod Liverpool, som er nummer ét i ligaen, hvorfor kan vi så ikke gøre det overalt? Det irriterer mig. Endelig leverede jeg også en ordentlig præstation, siger Bruno Fernandes.
Hovedårsagen til Fernandes’ frustration skal ikke findes i kampen mod Liverpool, men snarere fra de mange andre opgør i sæsonen, hvor Manchester United ikke har vist samme niveau, som de gjorde i dag.
– Vi er blevet kritiseret, og det er med rette. Vores position i tabellen siger det hele – vi har tabt for mange point. Selv i dag kan vi ikke være tilfredse med ét point. Vi har brug for pointene, og vi kunne have vundet kampen til sidst, men det er et fair resultat. Begge hold spillede god fodbold, siger Manchester United-kaptajnen.
Selvom Bruno Fernandes ikke er tilfreds med dagens pointhøst, værdsætter han den passion, som han selv og holdkammeraterne viste på banen.
– Vi ved, hvor svært det er at spille mod Liverpool. I dag leverede vi en rigtig indsats og det at spille med passion og hjerte er det, der giver dig noget fra kampen. Du er nødt til at yde en indsats, og det var derfor, vi fik noget ud af i dag, fortæller Bruno Fernandes.