Roy Keane lyver.
Det var Bruno Fernandes’ påstand om Roy Keane efter sidstnævntes kommentarer om Fernandes’ jagt på assistrekorden.
Her mente Bruno Fernandes, at Roy Keane løj, og det fik Keane til at gå på sociale medier og sammenligne portugiseren med et æsel.
Men nu er luften renset. Det fortæller Keane i onsdagens afsnit af Stick to Football-podcasten.
– Han rakte ud til mig efter hvad vi snakkede om i podcasten for et par uger siden og undskyldte, og det var en fin snak, vi havde, siger Keane.
Keane mente dengang, at Bruno Fernandes i jagten på assistrekorden valgte at aflevere i stedet for at afslutte, og i et interview efter kampen mod Nottingham Forest gengav Keane Fernandes’ ord på en måde, hvor Fernandes mente, de blev forvrænget.
Men nu lader det til, at stridsøksen er begravet.




