Fire Premier Leauge-kampe rykket i april

Der er foretaget ændringer i fire af Manchester Uniteds fem Premier League-kampe i april, inklusiv Manchester-derbyet.

(Photo by Carl Recine/Getty Images)

Kampprogrammet for Manchester United i april måned har ændret kamptidspunkterne for en række kampe.

Det sker for at tilpasse sig både tv-transmissioner og mulige cup-forpligtelser i England.

Manchester Uniteds udekamp på City Ground mod Nottingham Forest er nu sat til kl. 21.00 tirsdag den 1. april.

Ugen rundes af søndag den 6. april med et Manchester-derby, når Pep Guardiola og Manchester City gæster Old Trafford til det 196. indbyrdes opgør. Kampstart er nu kl. 17.30.

Præcis en uge senere bliver der fløjtet op på St. James Park, når United står overfor en svær udekamp mod Newcastle. Kampstart er nu kl. 17.30, søndag den 13. april.

Den sidste kamp, der er rykket, er ude mod Bournemouth. Søndag den 27. april kl. 15.00.

United har mulighed for at få et endnu tættere kampprogram i april måned. Hvis United slår Real Sociedad ud, vil United skulle spille Europa League-kvartfinalekampe den 10. og 17. april mod enten FCSB eller Lyon.

Her er det fulde overblik over kampprogrammet i næste måned, indtil videre.

Tirs 1: Nottingham Forest (U) 21:00
Søn 6: Manchester City (H) 17:30
Søn 13: Newcastle (U) 17:30
Lør 19: Wolves (H) 15:00
Søn 27: Bournemouth (U) 15:00

 

Forrige artikel

Fangruppering planlægger protest

Næste artikel

Ugarte og Maguire er skadet - her er den fulde trup mod Real Sociedad

ANNONCE