Flere billetprisstigninger i vente

Manchester Uniteds ledelse er i disse dage på roadshow til verdens førende finansbyer for at få solgt de obligationer, som de håber vil indbringe 500…

Manchester Uniteds ledelse er i disse dage på roadshow til verdens førende finansbyer for at få solgt de obligationer, som de håber vil indbringe 500 millioner pund for at få udskudt problemerne med afbetalngen af gælden.

Torsdag var turen kommet til Londons finanscentrum, The City, hvor David Gill svarede på spørgsmål fra investorer, som ville have klubben til at uddybe fremtidsudsigterne.
I disse har Manchester United allerede åbnet op for salg af træningsanlægget Carrington og sågar Old Trafford for at frigøre likvide midler, men på torsdagens præsentation åbnede adm. direktør David Gill også op for, at Manchester United vil hæve billetpriserne yderligere.

Ifølge The Daily Telegraph, så ser David Gill muligheder i at tilbyde nye typer billetter, hvor køberen bliver tilbudt en mindre simpel form for hospitality i bytte for en højere billetpris.

Manchester United lider i øjeblikket af den finansielle krise, hvor klubben ikke kan få solgt alle sine hospitality-billetter, som normalt aftages af virksomheder.

Derudover forsøgte David Gill at nedtone dommedagsprofetierne over Sir Alex Fergusons afgang, når skotten engang skal afløses. I prospektet har United angivet skottens afgang som en stor risikofaktor, men ifølge Gill, så vil United have 1-2 år efter hans afgang til at følge op på hans succes inden det vil skade klubben økonomisk.

Forrige artikel

Rigmand: Ville ikke røre United med en ildtang

Næste artikel

United - Hull hotelpakke: 1.350 kr.

ANNONCE