Manchester United har allerede sikret sig japanske Shinji Kagawa og det engelske talent Nick Powell, men det er tilsyneladende ikke nok for de 19-dobbelte mestre.
– Ja, der er en mulighed. Vi arbejder på et par ting, men der er intet jeg kan fortælle dig på stående fod hvis jeg skal være ærlig, siger Sir Alex Ferguson i et interview med MUTV.
– Vi arbejder altid på at gøre arbejdet færdigt i slutningen af sæsonen. Vi brugte meget tid på at sikre aftalen med Shinji og vi havde allerede en aftale med Nick Powell inden Play-off kampene, hvilket var godt for os, da drengen havde en fantastisk kamp på Wembley.
Ferguson hentyder samtidig til at der lige nu kører benhårde forhandlinger med andre klubber.
– Når man ikke kan få aftaler i hus med det samme og man forhandler med en klub over en længere periode, så kan man ikke bare forvente at knipse med fingrene og få det overstået.