Flere medier sender Zidane mod Old Trafford

Zinedine Zidane er favorit til at overtage managersædet i Manchester United, hvis Jose Mourinho snart bliver fyret. Det skriver blandt andre engelske The Telegraph og franske RMC Sport.

Administrerende direktør Ed Woodward står overfor en stor beslutning: Skal han fyre klubbens manager midt i sæsonen efter en katastrofal sæsonstart, hvor holdet blandt andet har smidt 11 point på syv kampe i ligaen og er røget ud af Liga Cuppen? 

Hvis han vælger at skrive en fyreseddel til Jose Mourinho, ligner den anden tidligere Real Madrid-manager Zinedine Zidane den mest sandsynlige afløser. Stortset alle engelske og franske sportsmedier spekulerer i skiftet, og ifølge blandt andre The Telegraph og RMC Sport rykker det tættere og tættere på. 

The Telegraph skriver, at Zidane angiveligt har taget engelsktimer, og at Woodward ser franskmanden som den eneste mulighed for en ny manager, der kan rette op på problemerne på den korte bane. Desuden vægtes det højt, at Zidane har en lidt blødere ledelsesstil end Jose Mourinho, og det forventes på Old Trafford, at den tidligere stjernespiller kan skabe gode realtioner til fransktalende spillere i truppen som Paul Pogba, Anthony Martial og Eric Bailly. 

RMC Sport, som er et fransk medie, mener desuden, at det måske er på tale, at den tidligere Manchester United-mand Patrice Evra bliver en del af trænerkonstellationen. 

Alt dette kræver dog først og fremmest, at Jose Mourinho mister sit job, og her er det værd at hæfte sig ved, at Ed Woodward udtalte sig positivt om portugiseren så sent som i sidste uge.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Blog: Hvad gør vi nu?

Næste artikel

Shaw forsvarer Mourinho efter 'pinligt' nederlag

ANNONCE