Flere tilbagekomster i truppen forventes

Det begynder så småt at lysne på skadesfronten her mod afslutningen af denne sæson. Mainoo, Maguire og Luke Shaw skulle angiveligt alle have intensiveret deres træning.

(Photo by Marc Atkins/Getty Images)

De sidste landskampe ruller over skærmen i aften, men Manchester United skal altså først i aktion igen om en uges tid. Weekenden byder desværre ikke på Premier League-fodbold, da man i stedet har valgt at eksekvere FA Cup-kvartfinalerne der.

Det giver ekstra tid til en række spillere, som før landskampspausen var ude med skader.

Kobbie Mainoo, som har siddet ude med en muskelskade de seneste to måneder, er angiveligt sin skade kvit og har trænet med på græs. Det samme lyder for Harry Maguire og Luke Shaw. Alle tre har siddet ude i en vis periode, så uanset skal de nok have opbygget noget fitness for at kunne starte inde. Dog kan vi nok godt regne med at de er med i truppen mod Nottingham Forest.

Det virker heldigvis også til, at vi slap med skrækken angående Ayden Heaven. Det forlyder, at der er en mulighed, for han snart kan indgå i træning igen, og det samme gælder for Leny Yoro.

Mason Mount må vi også forvente er 100% klar, eftersom han var med på bænken mod Leicester i seneste kamp. Patrick Dorgu har afsonet sin 3 spilledages karantæne, så ham glæder vi os til at se tilbage i Premier League-regi.

Muligvis kan vi også få Amad Diallo at se på banen igen snart, og nok inden sæsonens afslutning. Det hentyder han i hvert fald selv til, da han i går delte dette billede på hans Snapchat-historie.

Forrige artikel

Klubben tilføjer mellemnavn efter anmodning fra Dorgus familie

Næste artikel

Uniteds landsholdsspillere: Én spiller har været særligt god

ANNONCE