Fletcher: Jeg er tilbage

Manchester Uniteds midtbanemand Darren Fletcher vurderer, at han igen er tilbage for fuld styrke. Fletcher har kun spillet to kampe siden marts, hvor han…

Manchester Uniteds midtbanemand Darren Fletcher vurderer, at han igen er tilbage for fuld styrke.

Fletcher har kun spillet to kampe siden marts, hvor han blev ramt af en mystisk virus. Nu er han dog klar igen og med i den skotske landsholdstrup forud for EM 2012-kvalifikationskampene mod Tjekkiet og Litauen.

Imens resten af Manchester United var i USA for at forberede sig til den nye sæson, brugte Darren Fletcher tiden sammen med en personlig fitness-træner.

Selvom spilletiden i den nye sæson har været begrænset til reservekampe mod Arsenal og Swansea, og selvom andre skotske landsholdsspillere er i bedre kampform, er Fletcher sikker på, at han er klar til Skotlands startopstilling:

“Jeg har erfaring på landsholdsniveau. Jeg har spillet 53 landskampe, så jeg ved, hvad der venter. Jeg er anfører på landsholdet, og jeg føler, at jeg kan tilføre en masse til holdet i form af kommunikation. Jeg føler mig i form som aldrig før, jeg føler mig stærk,” siger Darren Fletcher ifølge Manchester Evening News.

Selvom virussen har holdt Fletcher ude i snart et halvt år, er skotten ved godt humør:

“Jeg har haft en fantastisk sæsonoptakt. En meget personlig sæsonoptakt. Jeg har arbejdet hårdt, og jeg er kommet igennem reservekampene uden problemer,” siger Fletcher.

Forrige artikel

Ekspert: Rio får det svært

Næste artikel

Selv ikke Fergie kunne

ANNONCE