Darren Fletcher får mere og mere fodbold i kroppen. Senest har skotten spillet med i reservekampe for Manchester United, for nyligt blev han indlemmet i klubbens Champions League-trup, og nu er Fletcher med, når Manchester United XI spiller venskabskamp tirsdag aften.
Også Alexander Büttner, den nyindkøbte venstreback, er med, når det går løs imod Stalybridge Celtic.
Med i truppen er også Sam Johnstone, Michele Fornasier, Michael Keane og Tom Thorpe, midtbanespillerne Ryan Tunnicliffe, Davide Petrucci, Larnell Cole og Jesse Lindgard, mens Federico Macheda leder tropperne an på angriberposten.