Fletcher: Vi fortjente mere mod Burnley

Kampen endte ikke som Darren Fletcher havde håbet, men mener at united havde fortjent at gå fra banen med 3 point.

Foto: by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images

Darren Fletcher stod i går foran medierne efter Manchester Uniteds 2-2-opgør mod Burnley i hans første kamp som midlertidig manager efter Ruben Amorims fyring. Det blev en kamp, der indkapsler både håb og frustration for United tilhængere efter en kamp, hvor United havde masser af chancer, men kun formåede at få ét point.

Fletcher var ikke til at tage fejl af, da han blev spurgt om sit umiddelbare indtryk efter kampen:

-For mig er det et kæmpe skuffelse, at vi kun har fået et point. Hvis man ser på kampens kontekst, chancerne vi skabte, mål på stregen, et annulleret mål, 30 skud, masser af angrebsspil – så burde vi vinde kampen.

Den tidligere United midtbane general, der i sin tid kæmpede sig tilbage til klubben efter lang skadepause som spiller, lod ikke frustrationerne blive skjult. Hans beskrivelse af præstationen var ærlig og direkte – og illustrerer, hvorfor fans både kan glæde sig over spillets udvikling og irritere sig over slutresultatet.

Fletcher udtrykte også sin overraskelse og glæde over at stå i front på Turf Moor:

-Det var en fantastisk oplevelse. Jeg er skuffet over, at vi ikke vandt, så det kan jeg ikke skjule – men i forhold til oplevelsen med at lede holdet, forberede det og mærke fansens støtte, er det et kæmpe privilegium og en ære.

Fletcher pegede konkret på, hvad han havde sagt til spillerne ved pausen i pausen:

-Jeg udfordrede spillerne til at blive bedre. Jeg syntes, vi var for sløve i første halvleg – energien, tempoet i pasningerne og spillet kunne have været højere. Spillerne svarede fantastisk i anden halvleg.

Et af kampens højdepunkter var det annullerede mål:

-Det så ud som normale ting, der sker på enhver hjørnesituation, så det er overraskende, at den beslutning blev taget. Hvis du ser Premier League i denne sæson og den fysiske kontakt på standardsituationer, så har jeg set langt værre uden indblanding.”

Det ligner at Darren Fletcher også er at finde på sidelinjen, når United tager imod Brighton på søndag i FA Cuppens 3. runde.

1 kommentar
  1. Tja ikke meget anderledes end andre kampe i denne sæson under Amorim…en reprise.

    Dog skuffet over tempoet, manglende intensitet fra starten af….det blev bedre som kampen skred frem, men.piv uheldigt selvmål og manglende opmærksomhed fra Licha ved udligningen.

    Sesko var den store oplevelse, sammen med Dorgu.

    Bruno er bare vores bedste spiller, da han forlod banen forsvandt kreativiteten fuldstændig.

Skriv et svar
Forrige artikel

Se højdepunkterne fra kampen mod Burnley

Næste artikel

Wilcox: - Jeg er træner i hjertet

ANNONCE