Fletcher vil følge i Wilsons fodspor

Ashley Fletcher føler sig klar, og håber at få chancen i løbet af sæsonen.

Der er sket store rokader i Uniteds angrebskæde, ud er gledet van Persie, Chicharito og Falcao, mens også James Wilson ligner en mand der snart forlader Old Trafford, til fordel for et udlån.

Dermed er det op til Wayne Rooney, Marouane Fellaini og nyindkøbet Anthony Martial at score målene oppe i angrebet. Men står det til unge Ashley Fletcher, så vil han presse på og gøre hvad han kan for at få chancen hos van Gaal.

– At se på Paddy McNair og eksempelvis Andreas Pereira, der fik chancen sidste år, og greb den. Forhåbentlid kan jeg få en chance, så jeg kan bevise for manageren at jeg er klar, siger Fletcher til MUTV.

I ugens løb har Ashley Fletcher vist sig frem på fornem vis, da han med et hattrick var manden bag reserveholdets sejr over Rochdale i Lancashire Senior Cup.

Fletcher fortæller samtidig, at han ser op til James Wilson, som han kender særdeles godt, da de to unge angribere har spillet sammen op gennem ungdomsårene i United. Og nu håber Fletcher, at han kan følge i Wilsons fodspor og få chancen i United.

– Jeg har set ham og fulgt ham, da vi har spillet sammen siden vi var u13 eller u14. Han har gjort det helt fantastisk, for at være der hvor han er i øjeblikket. Men nu håber jeg at kunne gå i hans fodspor og også komme ind på førsteholdet. Jeg håber at få chancen, og så må vi se, siger Ashley Fletcher til MUTV.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Optakt: United tager imod Liverpool

Næste artikel

LvG: Martial får chancen på det rette tidspunkt

ANNONCE