LvG: Martial får chancen på det rette tidspunkt

Nyindkøbet Anthony Martial er et indkøb til fremtiden, og han skal derfor bygges op til at kunne klare dette, udtaler Louis van Gaal.

Meget af snakken om Anthony Martial har omhandlet den vanvittige transfersum, han blev købt for. Mange mener, at et sådan beløb betyder, at han skal levere varen med det samme. Det er Van Gaal ikke enig i.

– Han er en ung spiller, der har spillet for Monaco i Champions League. Han er den bedste i sin alder, og det er derfor, vi købte ham. Vi bliver dog nødt til at vente. Han er 19 år, så han skal tilpasse sig først.

– Vi så sidste år, hvordan Falcao på 29 år og Angel di Maria på 27 havde svært ved at tilpasse sig, udtaler manageren til MUTV.

Hollænderen lægger ikke skjul på, at angriberen er et køb til fremtiden, der ikke skal kastes for løverne, før han er klar til det.

– Det er svært at give ham tid. Vores fans læser om hans pris i aviserne og forventer, at han scorer med det samme. Det er en vanvittig tid, vi lever i. Vi blev nødt til at betale et så højt beløb, for ellers havde andre købt ham, og vi har brug for en angriber til fremtiden.

– Måske kan han vise tegn på sine kvaliteter denne sæson. Vi bygger ham op, og så får han chancen, når tiden er til det.

 

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Fletcher vil følge i Wilsons fodspor

Næste artikel

Medier: Rooney skadet før Liverpool-brag

ANNONCE