– Forhåbentlig første sejr af mange

Juan Mata var glad for sejren mod QPR, og håber United kan bygge videre på spillet og sejren i næste uge mod Leicester.

Juan Mata kom endnu engang på scoringstavlen for United, da han i dag scorede sidste mål i sejren på 4-0 hjemme mod QPR. Og den spanske kreatør var glad for sejren, samtidig med han opfordrede holdkammeraterne til at bygge videre i de kommende kampe.

– Jeg synes at vi spillede meget bedre end i de første kampe. Fra første til sidste minut forsøgte vi hele tiden at score mål, hvilket vi naturligvis skal gøre med de spillere vi har til rådighed. Vi skal spille godt, skabe chancer og stå kompakt i forsvaret.

– Sejren var vigtig for os, og det er forhåbentlig første skridt i en række af sejre. Det var tre gode point, og nu skal vi træne godt den kommende uge, så vi forhåbentlig kan vinde igen næste weekend, sagde Mata efter kampen.

Samtidig kunne Juan Mata efter kampen overrække Angel Di Maria med prisen som kampens bedste spiller. Og Mata oversatte samtidig hvad den argentinske 7’er sagde om kampen.

– Han sagde, at han var vældig glad for hans debut på hjemmebane. Og omkring målet, så har vi trænet det hele ugen, så det kom ikke som den store overraskelse må jeg sige, lød det fra Juan Mata.

Forrige artikel

Redknapp: Vi er ikke i god nok form

Næste artikel

Rooneys vigtighed i diamanten

ANNONCE