Malcolm Glazer har siden sin overtagelse i maj fået dæmpet en del af den opstand, der var mod ham. Men fortsat modarbejder flere fans amerikaneren i håbet om at fremskynde hans exit fra klubben.
Men det er fortsat ikke med managerens forståelse, at de gør det. Siden ejerskiftet på Old Trafford har Sir Alex – selvfølgelig – valgt at give de nye magtindehavere en chance, og han benytter endnu en lejlighed til at stille sig ved Glazer-familiens side.
“Det var før klubben blev et aktieselskab, at de skulle have beklaget sig. Måske de troede, at fansene kunne få overtaget i klubben, men samtidig ved alle, at et aktieselskab kan købes af alle. Sådan er reglerne og jeg kan ikke forstå påstyret nu,” udtaler Fergie i næste udgave af New Yorker Magazine.