I sidste uge rettede Ben Foster og Nani voldsom kritik mod Sir Alex Ferguson. De kritiserede den iltre skotte for ikke at have fået en fair chance i startelleveren.
Kritikken har fået den engelske sladderpresse til at spekulere i, om begge spillere muligvis er på vej ud fra Drømmenes Teater. The Sun og Daily Mirror byder ind med følgende rygter om de to.
The Sun rapporterer, at Tottenham Hotspur er klar til at lægge £6 mio. for Ben Foster. Dette skifte skulle ifølge The Suns kilder ske allerede i januar måned.
Hvis man slår op i dagens Daily Mirror, får man historien om, at Fiorentina er svært interesseret i den portugisiske driblekonge, Nani. Der er tale om seks måneders lejeaftale med en indbygget frikøbsklausul på £15 mio., som kan aktiveres, når lejeaftalen er endt. De er dog ikke ene om interessen, da Inter efter sigende også har kig på portugiseren.
Sande eller falske rygter? 300 ivrige United-debatører er klar til at diskutere rygternes ægthed, og du har mulighed for at deltage i debatten på vores forum.
http://www.oldtrafford.dk/forum/index.php