Fred tror på en Premier League-titel

Fred tror på, at Manchester United kan spille med om Premier League-titlen til foråret, hvis de kommer godt igennem juleprogrammet.

Trods en kedelig hjemmebane-statistik, er de røde djævle stadig godt med i Premier League-toppen. Og selvom det på papiret kun bliver til en niende plads, er Manchester United, med to kampe i hånden, kun fem point fra Tottenham på andenpladsen. En position som Fred mener er så god, at hvis Manchester United kommer godt igennem december, kan de vinde titlen.

– Vi er tæt på toppen af tabellen, og vi har nogle store kampe i løbet af december. Hvis vi kan vinde dem alle, så er vi meget tæt på førerholdene(Liverpool, Tottenham, red.), og vi kan endda tage førstepladsen, udtaler han til Manchester Evening News og fortsætter.

– Vi vil forsøge at vinde hver en kamp, og jeg er sikker på, at vores hold vil gøre alting for at komme til toppen af tabellen og blive der.

Manchester United møder torsdag aften et Sheffield United hold, der kun har formået at skrabe et enkelt point sammen i 12 kampe. Med en sejr kan de røde djævle altså spille sig op på en femteplads med kun fem point op til Liverpool på førstepladsen.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

FA går ind i sag om Cavanis Instagram-opslag

Næste artikel

Startopstilling: Dean Henderson i buret mod sin seneste arbejdsgiver

ANNONCE