Malcolm Glazers indtog i Manchester United med drastiske ændringer kom for alvor i onsdags, hvor 25 ansatte i Manchester Uniteds administrationer blev fyret ved udgangen af denne måned.
Og mens Manchester Uniteds sekretær Ken Merrett måtte overbringe nyheden fra direktør David Gill til de ansatte i tirsdags, så kunne han ikke udelukke at yderligere 25 mand måtte sige farvel til deres job indenlænge, hvis ikke klubbens økonomi forbedres.
Fyringerne har direkte forbindelse til Malcolm Glazers fjendtlige overtagelse i maj, hvor han samtidig hev klubben fra børsen og samtidig hæftede Manchester United for en gæld på flere milliarder kroner, som nu har gjort at klubben er under en stram økonomisk politik.
Fyringerne skete endda på trods af David Gill dagen efter Glazers overtagelse indkaldte alle ansatte til et stormøde, hvor de blev beroliget med at der ingen fyringer ville ske. Altså endnu et eksempel på David Gills skiftende meninger.
“Han fortalte at 5% af de ansatte måtte afgå ved slutningen af september.
Og han advarede ehrefter de øvrige at yderligere 5% også måtte gå, hvis ikke der var betydelige forbedringer i økonomien,” udtaler en kilde til The Mirror, som var en af de heldige, der ikke mistede jobbet.
“Mange af de berørte har været i klubben i mange år.
Det er en af verdens rigeste fodboldklubber og alligevel gør den folk overflødige.
Folk er i chok og mange frygter at det her kun er starten på store nedskræinger under det nye Glazer-regime,” forklarer kilden til avisen.
Kilden beretter desuden om at flere af de ansatte græd, da de fik beskeden at vide.
Udover nedskræingerne på 25 mand, så har klubbens TV-station, MUTV, også fået et mindre budget.
“Der er også kommet en økonomisk indskrænkning på MUTV og folk frygter for fremtiden,” udtaler kilden.
Da United var i Budapest for at spille Champions League-kvalifikationskamp kom det også frem, at MUTVs 3 udsendte (Steve Bower, Paddy Crerand og en kameramand) måtte flyve til Ungarn i et lavbudget-fly og måtte ikke komme med på det charterede fly, som Manchester United ellers fragtede alle andre i.