Steven Gerrard

Gerrard kritiserer brug af VAR: Det tager for lang tid

Det var forvirrende og tog for lang tid, mener Steven Gerrard om Villas annullerede scoring mod United.

Steven Gerrard er ikke tilfreds med brugen i VAR i forbindelse med den annullerede Villa-scoring i anden halvleg af aftens kamp.

Den tidligere Liverpool-spiller vil ikke brokke sig over kendelsen, men forløbet tog for lang tid, og så er det forvirrende, mener han.

– Det tog tre og et halvt minut for at finde ud af det. De kiggede på to eller tre ting i den forbindelse. Når vi har VAR, og de tager en beslutning, så må vi bare acceptere det. Det nemme ville være at give dommerne eller manglende held skylden, men det gør vi ikke, siger han til BBC.

Det var Villa-spilleren Jacob Ramsey, der lavede en ulovlig screening på Edinson Cavani i opspillet til målet, der kom efter en dødbold.

Senere havde udeholdet faktisk målet i nettet igen, men da var der korrekt blevet fløjtet for offside.

Forrige artikel
Rashford mod Aston Villa

Karakterbogen: Rashford dumper stort, og forsvarsklippe scorer højt

Næste artikel

Er du bedre end Rangnick? Bliv Danmarks bedste managerspiller!

ANNONCE