Gigantisk Rio-bud kan friste

Det er dagbladet Daily Express, der nu mener at have baggrund for at proklamere, at United-bestyrelsen er klar til at sende Rio på porten for at lukke…

Det er dagbladet Daily Express, der nu mener at have baggrund for at proklamere, at United-bestyrelsen er klar til at sende Rio på porten for at lukke hullet i pengekassen, hvis man vel at mærke kan få en gigantisk sum penge for ham.

Selv har Sir Alex Ferguson fortalt bestyrelsen sin mening om hele sagaen; Rio Ferdinand er nemlig uundværlig, ifølge Sir Alex, men penge er som bekendt en stor del af fodboldverden i disse dage, og derfor kan United-ledelsen komme til at overveje et eventuelt tilbud på Ferdinand seriøst, før man siger nej tak, skriver Daily Express.

Dermed er der – i hvert fald på rygteplan – nyt liv til spekulationerne om Rio Ferdinands umiddelbare fremtid i United. Den engelske landsholdsforsvarer benytter nemlig samme agent, som har rødder i Chelsea-ejer Roman Abramovichs inderste vennekreds.

Selv sagde Rio dog så sent som i sidste uge, at han under ingen omstændigheder forlader Old Trafford i de kommende år.

Forrige artikel

Casillas-agent: Det har han aldrig sagt

Næste artikel

Billetpriser foran stigning - også uden Glazer

ANNONCE