Giggs: Glad for beslutning

Giggs sagde stop til det walisiske landshold i slutningen af sidste sæson i et forsøg på at forlænge sin klubkarriere. I denne landsholdsperiode missede…

Giggs sagde stop til det walisiske landshold i slutningen af sidste sæson i et forsøg på at forlænge sin klubkarriere.

I denne landsholdsperiode missede han kampene imod Tyskland og Slovakiet, og han giver udtryk for, at det var underligt ikke at være involveret.

På trods af det føler han, at han traf den rigtige beslutning i at trække sig tilbage fra landsholdsfodbold.

“Det var underligt for mig i denne uge, fordi det var det første dobbeltmøde, jeg missede, siden jeg stoppede,” sagde Giggs.

“Hvis jeg stadigvæk havde spillet, ville jeg først være tilbage fra Slovakiet onsdag aften og landet i Cardiff tidligt torsdag morgen.”

“I stedet har jeg haft ti dages træning, og jeg føler mig mere frisk, ganske som planlagt.”

Desuden havde Giggs ros med på vejen til sit landshold, og han var stolt af sejren til Wales på 5-2.

Giggs tilføjer: “Jeg så kampen mod Slovakiet i onsdags, og det var brilliant. Craig Bellamy var lyn og ild. Det var et stort resultat og en smule revenche for, hvad Slovakiet gjorde mod os i den omvendte kamp.”

Forrige artikel

Advarsel: Pas på Yakubu

Næste artikel

Fletcher ude i seks uger

ANNONCE