Giggs ønsker Solskjær som kommende United-manager

Klubben har rodet rundt for længe, og nu skal der en ind, der kender klubben, mener Ryan Giggs.

Ryan Giggs støtter sin tidligere holdkammerat og nuværende caretaker i Manchester United, Ole Gunnar Solskjær, som Giggs mener bør få jobbet på permanent basis.

United-legenden mener, at Solskjær har alle de kvaliteter, der skal til for at få succes i United.

– Vi har rodet rundt alt for længe nu. Når du får en ind, som kender klubben, har den taktiske balast og har både spillere og fans på sin side, så vil du få momentum, siger han til The Guardian.

I deres fælles tid i United gik Ole Gunnar Solskjær igennem en sandt skadeshelvede, men ifølge Ryan Giggs brugte nordmanden den konstruktivt og forsøgte allerede da at lære trænerfaget. Siden blev han også træner for klubbens reservehold.

Solskjær tabte forleden sin første kamp som United-caretaker mod det franske storhold PSG, men det er et bump, man som United-fan skal tage med ifølge Ryan Giggs.

– Det vil der selvfølgelig komme, men prøv at tænk på, hvad Ole kan gøre med de penge, klubben har brugt de seneste år. Jeg har altid tænkt, han har stort potentiale, siger den walisiske landstræner.

I samme interview med The Guardian fortæller Ryan Giggs, at Louis van Gaal i sin tid opfordrede Ed Woodward til at ansætte klubbens tidligere nummer 11 som sin efterfølger, efter hollænderen selv havde været i klubben i tre sæsoner.

Sådan gik det som bekendt ikke.

 

Forrige artikel

Saudi-Arabien afviser, at de vil købe United

Næste artikel

Nedved kunne have skiftet til United

ANNONCE