Nye regler på de britiske arbejdspladser kan få store konsekvenser for Manchester United og flere andre Premier League-klubber.
Til april starter en ny lov om arbejdsmiljø i England, hvor ansatte bliver forpligtet til at bære høreværn, hvis de bliver udsat for højere støjgener.
Og det er lige hvad ansatte – inklusiv spillere – bliver udsat for på Old Trafford, lyder det i en undersøgelse fra høreværnsfirmaet Hewden, skriver The Daily Telegraph.
Virksomheden har målt støjen på de engelske stadions og her har de målt at støjen når helt op på over 92 decibel, hvilket er langt over det tilladte.
De mest udsatte ansatte får løn fra Manchester United, Portsmouth, Liverpool og Newcastle.
Derfor øjner høreværsselskabet sig et kæmpemarked.
“Ligesom andre forretningsområder, så har fodbokdklubberne ansvar for at beskytte deres ansatte.
De nye regler ødelægger ikke støjen, men blot kontrollerer det. Fodboldspillerne kan meget vel se i øjnene at det næste “must-have” tilbehør er et par smarte designer høreværn,” udtaler Hewdens marketingchef Jeff Schofield.
Det er ikke kun spillere, men også alt fra stewards til managers.